Når man starter som soldat i en alder næsten 20 år, så er man jo på vej ind til et nyt eventyr, en ny del af livet, hvor man da man var barn var ligeså sej som Rambo, man skulle skyde med de fede våben, man skulle gå i uniformer, og man skulle score piger, når man kom ind som soldat.

 

Man var jo en af de seje en af dem hvis der kommer nogle af de slemme banditter så skulle man skyde og slås.

 

Man sådan var virkeligheden i 1996 jo ikke. Man skulle nok tænke lidt mere på en soldater kammerat film, den hvor de møder op første gang.

 

Det hele var så urealistisk, det var så fjernet fra den virkelige verden men alligevel en smule sejt. 

 Det var jo ikke en drømme rejs man var kommet til, men inden jeg joggede ind af porten i Næstved, havde jeg gjort op med mig selv at de 11 måneder, skulle overståes med gode oplevelser også skulle jeg afsted med Den Dansk Internationale Brigade. (DIB), den gang var det jo en tur til Ex-Jugoslavien, borgerkrigen havde jo været igang siden 1992.

De første 10 måneder som rekrut, menig og værnepligtig, blev overstået og jeg havde meldt mig frivilligt og var blevet valgt til at indgå i DIBen, så skulle jeg over og være konstabel, ikke det vilde men nu var der en stribe på hver skulder, og værnepligten var skiftet ud med en tittel som prof. soldat, en soldat med en kontrakt, en soldat med en mission som skulle på mission, i 7 måneder af min værnepligt havde jeg fungeret som mideltung morter hjælper. Men den opgave skulle jeg ikke udfylde nu, nej jeg skulle uddannes og trænes i at være i en sanitetsenhed, som ambulancebehandler, med afgang til ex-jugoslavien februar 1997.