Kommet hjem 

 

Ja hjem er jeg vel aldrig kommet helt eller er jeg???

 

Men hjem det kom vi da allesammen efter de 6-7 måneder nede i Ex-Jugoslavien, tjenesten hedder normalt 6 måneders udsendelse men det kunne blive længere det kom jo helt an på hvor let overdragelsen til næste hold gik. 

Men vi landede først i kastrup lufthavn og der kom der en kaptajn ombord på flyet og takkede os alle for vores indsats og vi kunne være stolte af det vi havde udrettet og vi kunne med stolthed se tilbage på den tid vi havde haft i tjenesten, vi var et godt eksempel på hvad Danmark og de danske styrker kunne stille med, hvilket han sikkert sagde til alle. 

 

Så gik turen til Billund lufthavn, hvor resten af skulle af og ind til vores ventende familier, inden ture gik hjem til danske familie hygge. 

 

Da flyet satte sine hjul på jorden og trappen var sat til gik det ned mod asfalten/beton banen, også gik det ellers ind i anskomst hallen, på vej der ind var der et lille område med et grønt stykke græs, det gik alle sammen udenom det var jo dybt inde i os at der måtte vi ikke gå eller betræde det kunne jo være en mine der lå derunder eller andet farligt. 

 

Hjemme i Danmark

 

 Det var en underlig fornemmelse at vågne op hjemme ved ens forældre efter man var kommet tilbage til Danmark, ja jeg skriver tilbage til Danmark, for hjem føltes det ikke rigtig som om.

Man gik kun på fast banet vej det vil sige fliser og asfalt, ikke noget med at gå ud på græsset, selv den dejlige baghave mine forældre har, gik jeg ikke ned i, det var jo ikke fast banet, det var jo græs der kunne være farligt, sådan tænkte jeg stadig, det sad jo fast i mit hovede at sådan var det. Det daske flag kunne godt være i top ved naboen, eller andre steder men det var det jo også dernede.