Mineulykken

En ganske almindelig vagt som ambulance behandler nede i

Doboj, varede 24 timer, det er jo meget normalt, 24 timer

som man kunne bruge til forskellige ting. Det mest normale

var at man enten så tv, hørte radio enten hjemmefra eller 

fra vores lille studio over i camp Valhalla. 

Man brugte også tiden på noget så normalt som at sidde ude i det gode vejr og slikke sol, ja det lyder grotesk, men det gjorde vi altså, samtidig med man måske skrev brev hjem til dem derhjemme, familie, venner og måske hende den speciele som ventede hjemme. Tiden blev også brugt til at gøre let ren i ens PMV, man kunne jo ikke skille den fuldstændig af, da vi jo aldrig vidste hvad der kunne ske og hvornår. Denne dag var en af dem, vi slappede af nød at vi kunne få ordnet lidt forskellige ting som vi syntes der skulle ordnes, fik nydt vejret, snakket med hinanden, skrevet hjem, hvilet, og fik styr på de ting der nu skulle være styr på.

Lige pludselig ringede telefonen i vagtstuen og kort efter blev der råbt 5.0.C klargør klargør, MINEULYKKE MINEULYKKE.

Jeg gjorde mig klar, hvilket betød at en kuglepind og det brev jeg var ved at skrive hjem, bare blev smidt og jeg ellers kom op af sofaen jeg lå i, det samme gjorde min gruppeføre og min køre, de løb ud og startede PMVen op, jeg løb til kontoret og fik de informationer, jeg skulle have, som var mineulykke nær ZULU09, på muslimsk side, en tilskadekommende, ingen melding om det var civil eller soldat, ingen melding om vedkommende var død eller bare sårede, vi vidste faktisk ikke hvad vi var på vej ud til, andet end vi i vores hoveder kun kunne forstille os det værste, og det gør man i en sådan situation, mens vi rykkede ud gjorde infermeriet sig klar til at modtage os igen og lægen for på det tidspunkt var han på arbejde netop i den anden lejre Camp Valhalla, som lå på muslimsk side. På vej derude gjorde jeg det klar jeg kunne i behandler rummet, og fik taget min behandler taske på ryggen, samt klart gjordet mit gevær (M95), da vi ikke vidste hvad vi kom ud til skulle det klargøres da vi hellere ikke vidste om vi havde støtte derude hvis vi skulle blive beskudt. 

Da vi ankommer til Zulu09, kan vi ikke komme over da der holder en konvoj, af FN-kørtøjer, som ikke var blevt flyttet, så det ender med at vi selv må igang med at bede dem om at flytte sig, det sker ved at jeg stiger ud af PMVen, med min behandler taske på ryggen og mit gevær i hånden og så ellers begynder at banke på alle vinduerne og få dem ind til siden. 

Da vi kommer tilstedet er Nordmændene med deres SISU, ankommet det samme er den danske læge, men vi kan intet gøre, det er en civil, der omkommet, han er gået ind i en spring mine, som er hoppet op i krops højde og derefter sprunget han blev kastet tilbage, og rammer en panser/ personel mine, som rykker ham i stykker, han er død. Endnu et civilt liv død af krigens hærgen.